0

KAREM WAN SAMARI JAJMEN

Long last atikel[Wanem blong mekem taem Kot i entarem wan jajmen agensem yu] yumi tokbaot ol step we yu save tekem taem Kot i entarem wan jajmen agensem yu. Nao wan long ol wei we Kot I save entarem wan jajmen agensem yu hemi tru long Samari Jajmen we yu save luk long Rul 9.6 blong Civil Procedure Rules.

 

Rul ia hemi givim raet long Klema blong mekem wan aplikesen mo askem long Kot blong i entarem wan samari jajmen agensem difenden sapos hemi luk se difenden i nogat wan strong difense mo i no nid blong Kot i putum daon kes ia blong wan ful trael.

 

Sapos we yu difenden long wan kes mo yu wantem faelem wan semak aplikesen olsem be yu mas  ridim atikel we mifala i bin putumaot lastaem.

 

Olsem klema, yu save faelem wan aplikesen olsem afta we yu risivim difense blong difenden be bifo deit we Kot bae i sidaon blong harem kes ia.

 

Wan samari jajmen hemi no semak long wan difolt jajmej. Sapos yu askem wan samari jajmen yu nid blong provaedem pruf blong klem blong yu, olsem ol pepa we i shoem se stori blong yu i  tru o ol swon statemen blong ol witnis.  Bae Kot i mekem wan desisen afta we i go tru long ol evidense blong yu.

 

Aplikesen ia i stap long fom 15 long rul mo oltaem yu mas faelem wetem wan swon statemen o ol statement we i sapotem stori blong yu olsem klema. Nao sapos klema i tingse difenden i nogat difense be hemi mas givim ol risen from wanem hemi ting olsem.

 

Rimemba, hemi no inaf blong talem se kes blong difenden i no strong. Yu mas gat ol pruf we oli shoem long Kot se wanem we yu talem hemi tru.

 

Afta we yu faelem ol trifala copi blong aplikesen blong yu long Kot yu mas givim wan copi wetem evri pepa we yu gat we i sapotem aplikesen ia long difenden. Yu mas givim 14 dei notis long difenden before nekis deit we Kot bae i sidaon blong harem aplikesen ia. Kot nao bae i givim notis blong nekis deit we bae hemi sidaon long hem. Sapos we difenden i gat loia bae Kot i givim notis ia long loia. Be sapos difenden i nogat loia bae Kot i givim notis ia long hem stret.

 

Afta we difenden i risivim aplikesen ia hemi mas faelem wan swon statemen we i givimaot ol risen from wanem hemi tingse se hemi gat wan gudfala difense mo hemi gat janis blong winim kes ia. Defenden bae i mas givim wan copi blong statemen ia long Klema 7 dei bifo deit we bae Kot i sidaon long hem. Klema i fri blong respon long swon statemen ia 2 dei bifo Kot i sidaon.

 

Sapos yu difenden , afta we yu risivin aplikesen ia, yu askem long loia blong yu, o yu nomo sapos yu nogat wan loia, blong faelem ol pruf we i sapotem kes blong yu kwicktaem long Kot. Yu mas tekem ol gud mo strong pruf we i sapotem kes blong yu. Yu mekem sua se yu poentemaot ol samting we Klema i talem be yu no agri long hem. Olgeta samting ia nao bae i save convinsim Kot blong i no alaowem aplikesen ia.

 

Sapos Kot i luk se kes blong difenden i no strong mo bae hemi no save winim kes ia mo i no nid blong go long wan ful trael bae hemi entarem wan jajmen agensem difenden.

 

Be sapos Kot i luk se i gat wan dispute long stori blong klema mo difenden o wan kwestin blong loa bae hemi no save entarem wan jajmen be bae i putum daon kes ia blong wan kes manejment konfrens. Long semak fasin bae hemi odarem difenden blong i pem wan sekuriti kost mo givim wan taem blong pem kost ia. Nao sapos defenden i no pem bae Kot i save entarem wan jajmen agensem hem.

 

Sapos klema i winim aplikesen ia bae Kot i odarem difenden blong pem kost mo klema i save askem indemnity kost frem ol expensis we hemi mekem folem kiaman difense we difenden i faelem. Ol oda blong kost ia bae hemi folem standet kost nomo.

 

Sapos difenden i winim kes agensem klema hemi save askem standet o indemniti kost. Be hemia bae i depen nao long taem we klema i faelem aplikesen ia. Wan exampol hemi sapos klema i faelem aplikesen ia blong mekem difenden i harem nogud nomo o sapos hemi save se aplikesen blong hem i no strong mo nogat inaf pruf be hemi gohed blong faelem.

 

Bae yumi tokbaot moa sekuriti blong Kost mo indemniti kost long wan narafala atikel.

 

Plis taem yu risivim wan pepa blong Kot yu no mas ignorem. Sapos yu no tekem  aksen mo Kot i entarem wan jajmen agensem yu, yu save fasem hard taem long hem. Sapos yu nogat loia, yu mekem sua se yu tekem evri infomesen we bae i helpem yu long kes blong yu  mo askem olsem wanem nao bae yu save kohed wetem kes blong yu.

Sapos yu gat wan loia, yu mekem sua se yu priparem gud kes blong yu kwicktaem mo tekem wetem yu taem yu go blong askem advaes. Long evri Kot kes, aksen blong yu blong mekem se kes i no finis hariap i save afectem desisen blong Kot.

 

DISCLEMA: Hemia wan ligel spes wea yu save faenem ol besic infomesen abaot loa mo olsem wanem Kot i wok. ol infomesen ia oli no ligel advaes be oli stap blong helpem eniwan I andestanem wanem blo mekem.

 

sapos yu kat eni kwestin o nidim eni clarifikesen abaot ol infomesen ia yu save raet i kam long (vanuatulaw@gmail.com) o visitim websaet blong mifala long (www.pawthelaw.info)

 

 

 

 

Leave a Reply